Ansvarlig miljøledelse – naturligvis

Gennem et stramt miljøledelsessystem sikrer vi hos Promecon, at virksomheden tænker på klimaet og forurener så lidt som muligt. Som kunde er du derfor garanteret, at vi lever op til både dine og myndighedernes forventninger til vores håndtering af miljøet.

Forebyggende indsats
Kontrolleret forebyggelse frem for afhjælpning – det er filosofien bag det omfattende miljøledelsessystem, vi arbejder efter. Vores miljøledelsessystem er certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001:2004-standarden, og systemet skal hjælpe os med at opfylde vores miljøpolitik samt dine og myndighedernes krav til miljøhåndtering.

Vi arbejder målrettet på at opfylde miljøpolitikken – blandt andet ved at:

    • Aflægge frivilligt grønt regnskab
    • Nedbringe udledninger til det omgivende miljø
    • Minimere støj- og støvgener på montagepladser
    • Sørge for korrekt affaldshåndtering
    • Få blåstemplet vores miljøindsats af lokale miljømyndigheder

Tradition for miljøfokus
Miljømæssig ansvarlighed er ikke et trendfænomen hos Promecon. Allerede siden 1990’erne har vi, som medlem af miljønetværkene Green Network og Miljønetværk Syd, på frivillig basis arbejdet med miljøforbedring. Grønne regnskaber og miljøredegørelser er derfor selvfølgeligheder i Promecons praksis.

Download Promecons håndbog for systemledelse 2010