Varmeakkumulatortank, Fynsværket

Entreprisen omfattede levering og montage af 71.000 m³ stor akkumulatortank med rør-systemer, ventiler, pumper, filtre, instrumentering, isolering og beklædning af tanken.

Tagkonstruktionen er en kuglekalot opbygget af valsede profiler beklædt med tagplader. Tagkonstruktionen bæres af tanksvøbet, som består af krumvalsede stålplader. Tankens bund udgøres ligeledes af stålplader. Der er endvidere en trappe op langs tanksvøb til en gangbro på tagkonstruktionen.

Til indføring/udtagning af henholdsvis varmt fremløbsvand og koldt returvand er der i tagkonstruktion ophængt 4 stk. diffusorer og ved tankbund monteret 4 stk. diffusorer.

Tekniske data

Tanken har en diameter på 49,5 m og svøbhøjde på 37,3 m. Tanken opbygges med 15 range med tykkelse fra 8 til 36 mm. Radius i kuglekalotten er 74,3 m. Grundareal 2.100 m².

Tanken er beklædt med 5.800 m² svøbsbeklædning ved hjælp af hængejernsstativ udfyldt med 300 mm mineraluld. Udenpå hængejernsstativet er monteret trapezplader.

Særlige forhold

Tanken er bygget oppefra og ned. Først svejses bunden og dernæst tagkonstruktion med top. Taget løftes herefter ved hjælp af hydraliske løftere og øverste rang placeres. Efter svejsning af denne, løftes igen og næste rang placeres osv. indtil alle 15 range er monteret. Tanken blev afleveret 10 uger tidligere end planlagt.